I Københavns Kommune var det en frø på Amager Fælled, der vandt kampen mod det mægtige kommunale bureaukrati med overborgmesteren i spidsen. Den lille og sårbare frø overlevede i et naturområde, hvor bæredygtighed, klimakrav og biodiversitet overtrumfede et byggeprojekt.
I Gentofte er den samme historie ved at gentage sig. Her står en kommunalbestyrelse og en entreprenørvirksomhed med et byggeprojekt på DSB-grunden, der ikke alene truer træer og en gammel kulturarv, men også FLAGERMUSEN, der yngler og bor i haven. Den lille og sårbare flagermus kæmper nu som David mod Goliat, der i kommunal forklædning trænger sig på med byggemaskiner på larvefødder, byggestøj – og senere ca. 200 beboere, hvoraf måske 50 vil være børn og unge.
I et høringssvar fra den 5. april, som Forstbotanisk Haves Venner og Borgergruppen for bevarelse af den ubebyggede DSB-grund, har sendt til Miljøstyrelsen, udtaler Hans Erik Lund, Dansk Dendrologisk Forening, at det foreslåede byggeri på DSB-grunden – med de mange nye beboere – i praksis vil gøre Forstbotanisk Have til en ”park” og ”legeplads”. ”Vi risikerer at man på den måde nedklassificerer Forstbotanisk Have fra et arboret med sjældne og meget værdifulde træer til park”.
Gentofte Kommune har til Miljøstyrelsen oplyst, at der ikke er konstateret bilag IV arter i nærheden af byggeriet. Bilag IV arter er bl.a. omfattet af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der indeholder forbud mod ødelæggelse af yngle- og fasteområder for dyr og fugle. At der ikke i Forstbotanisk Have er konstateret IV arter er faktuelt forkert, da det er velkendt, at området huser et stort antal flagermus, og at der på DSB-grunden ved aftentid er en omfattende trafik af flagermus, der søger føde.
Miljøstyrelsen har da også bedt kommunen om at klargøre, at byggeriet ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i habitatsdirektivets bilag IV, hvor netop flagermusen står oplistet, som en truet dyreart.
Kim Tverskov
