Liste Ø indgår samarbejde med klima-iværksættere

Smid ikke valgplakater ud. De kan bruges til at skabe en blomstrende by. Enhedslisten i Gentofte har i lighed med andre partier i sidste uge taget valgplakater ned fra lygtepælene. Men denne gang er de ikke kørt på containerpladsen på Ørnegårdsvej, men til en stor lagerhal på 600 kvadratmeter i Vasbygade 20 på Vesterbro i København.

Her bliver de modtaget af klimaiværksættere fra initiativet ”Flydende BY”, der har udviklet et genbrugskoncept, hvor man folder kanalpladerne til plantekasser, som skal gøre København til en blomstrende storby.

I de kommende weekender vil klimaiværksætterne arrangere borger-workshops, hvor borgerne i Storkøbenhavn inviteres ind i hallen, hvor de kan lære at lave plantekasser, som de kan tage med hjem på altanen eller hænge dem op i de mange byrum.

Kommunalbestyrelsesmedlem Jeanne Toxværd udtaler om projektet.

”Ved kommunalvalget i 2017 blev vores kanalplader afleveret på genbrugsstationen i Gentofte, men denne gang har vi kørt dem ud til klima-iværksætterne, der arbejder med i skabe en blomstrende by. Vi ser det her som et resultat af folketingsvalget, hvor vælgerne har stemt for at få klimadagsordenen højt prioriteret, og hvor vi nu vil skubbe på for at vi også får en grøn regering”.

Projektet modtager valgplakater fra alle partier, så hvis der er partier i Gentofte, der endnu ikke har afleveret deres plakater på Genbrugsstationen, kan de afleveres til iværksætterprojektet ”Flydende By” i Vabygade 20 på Vesterbro.

Foto: ”Flydende By”
Enhedslisten i Gentofte
Kim Tverskov

Info om Blomstrende By plantekasser: https://www.facebook.com/groups/1800511010094571/permalink/1814736008672071/

Info om Flydende By:
https://www.facebook.com/flydendeby/