Den nye politiske struktur med opgaveudvalg italesættes som en demokratisk udvikling, hvor man inddrager borgerne, men reelt har borgmesteren centraliseret magten, og overført øget beslutningskompetence til sig selv. Ved at reducere de faste fagudvalg fra 12 møder til 4 møder om året og ved at overføre beslutningskompetence fra fagudvalgene til Økonomiudvalget, undergraves demokratiet.
De mange opgaveudvalg styres ligeledes centralt fra som en “top-down-proces”, og de nedsatte udvalg har ingen indflydelse på udvalgenes kommissorier. Gentofte Kommunes eksterne evaluering af den nye struktur og opgaveudvalgene er et “politisk bestillingsarbejde”. Der er ikke tale om en seriøs undersøgelse af den nye strukturs konsekvenser og dilemmaer for det lokale demokrati.
Enhedslisten vil arbejde for:
- at der afholdes mindst 8 årlige møder i de enkelte fagudvalg
- at antallet af opgaveudvalg årligt begrænses til mellem 2 – 4 udvalg
- at deltagerne i opgaveudvalgenes får direkte indflydelse på udvalgenes kommissorier
- at deltagerne får direkte indflydelse på de endelige rapporter fra udvalgene
- at opgaveudvalgene sammensættes ud fra kompetencer og ikke ud fra partitilhørsforhold
- at der i 2018 foretages en ny og uvildig evaluering af den nye politiske struktur
Inddragelse af borgernes viden og ideer vil kvalificere kommunens beslutninger og skabe en mere aktiv opbakning bag kommunens visioner og handleplaner. De folkevalgte skal “styre” de kommunale topchefer, ikke omvendt. Forældrebestyrelser og de menige kommunale medarbejdere skal sikres større inddragelse og indflydelse på beslutningerne.
For at styrke demokratiet og inddragelse af borgerne i beslutninger og i den politiske proces, foreslår Enhedslisten, at kommunalbestyrelsen igangsætter et arbejde med at udforme en samskabelsespolitik for Gentofte Kommune. Kommuner har i dag pligt til at arrangere høringer for borgerne i forbindelse med ændringer af lokalplaner.
En samskabelsespolitik skal gå skridtet videre og inddrage borgerne og interessenter direkte som medskabere i den politiske beslutningsproces. En samskabelsespolitik er både et forsøg på at videreudvikle den politiske kultur, men også en udfordring af borgernes selvforståelse som “brugere” og “forbrugere” af den kommunale service. Borgerne skal involveres og se sig selv som en aktiv del af demokratiet og den politiske beslutningsproces.
I udviklingen af en samskabelsespolitik skal der bl.a. ses på mulighederne i elektroniske borgerpaneler, borgerbudgetter og borgerinddragelse i budgetprioriteringer. Udviklingen skal igangsætte en proces, der både leder frem til ændringer i den politiske praksis, f.eks. arbejdsmåder og kommunikation, men som også peger på nye strukturelle ændringer, som f.eks. oprettelse af lokalråd i kommunens bydele.
Enhedslisten vil arbejde for:
- at kommunen udarbejder en klar borgerinddragelses- og samskabelsespolitik
- at der oprettes elektroniske borgerpaneler (geografisk og aldersmæssigt)
- at elektroniske høringsværktøjer skal anvendes
- at forvaltning og politikerne udvikler en værktøjskasse i samskabelse og inddragelse
- at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer hæves fra 19 til 25 personer
- at kommunalbestyrelsesmøderne live-streames
Styrkelse af demokratiet må tage udgangspunkt i styrkelse af bysamfundene og lokalområderne. Det kan ske via lokalråd, der kan finansieres via en årlig budgetbevillig og som får overført beslutningskompetence fra kommunal-bestyrelsen. Formålet med lokalråd kan være, at øge samskabelsen og at inddrage lokale interessenter. Lokalrådene kan fungere som bindeled imellem områdets borgere og politikerne på rådhuset og skabe dialog om spørgsmål, der har betydning for bydelen. Lokalrådene kan bestå af repræsentanter fra borgere, foreninger, organisationer og brugerbestyrelser m.v.
Inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger i sager, der har særlig betydning for bydelen, kan lokalrådene holde lokale møder og udarbejde høringssvar til Kommunalbestyrelsen. Lokalrådene kan holde borgermøder, når de finder det relevant. Rådene skal kunne henvende sig til kommunens forvaltninger og politikere om lokale spørgsmål, problemstillinger og ideer, som borgere eller lokaludvalgets medlemmer ønsker at sætte fokus på.
Enhedslisten vil arbejde for:
- at det repræsentative demokrati suppleres med dannelse af lokalråd
- at lokalrådene får høringsret og beslutningsret i forhold til lokale spørgsmål
- at der overføres politisk kompetence og økonomi til lokalrådene
- at lokalrådene skaber lokalt ejerskab og sammenhold via lokale biblioteker/kulturhuse
Enhedslisten vil tage initiativ til, at Gentofte Kommune får en “borgerrådgiver”, der kan hjælpe borgerne med at klage over kommunens afgørelser og derved styrke borgernes retssikkerhed og dialog med kommunen. Borgerrådgiveren skal påse, at forvaltningen, politikerne og borgerne indgår i et samspil til alles tilfredshed. Borgerrådgiveren skal være uafhængig af udvalg, forvaltninger og borgmester. Borgerrådgiveren skal kunne foretage undersøgelser på kommunalbestyrelsens begæring eller på eget initiativ og på opfordring af borgere, ansatte og institutioner og virksomheder.
Den kommunale borgerrådgiver gives fuld ytringsfrihed i relation til at rejse generelle problematikker – også – i pressen. Den kommunale borgerrådgiver kan således både internt og eksternt rette kritik af forvaltningen og har til opgave løbende at orientere Kommunalbestyrelsen om udviklingen indenfor de forskellige områder borgerrådgiveren bliver opmærksom på – herunder indstille til mulige tiltag, foranstaltninger, samt ændringer i sagsbehandlingen.
Enhedslisten vil arbejde for:
- at borgerne skal kunne henvende sig anonymt om konkrete forvaltningssager
- at borgerrådgiveren skal kunne tage sager op af egen drift
- at borgerrådgiveren skal sikres fuld uafhængighed og fuld ytringsfrihed
- at borgerrådgiveren får kontor uden for rådhuset