Budget med fokus på klima og velfærd

Gentofte kommune er en klimaplus-kommune og derfor skal der sættes fart i klima og miljø så vi kan leve op til regeringens mål om a reducere CO2 med 70 %. Der skal arbejdes målrettet for at vi får forelagt et klimaregnskab og der skal nedsættes et klimaråd.

Enhedslisten arbejder for at langt større fokus på borgerinddragelse og samskabelsespolitik end vi ser i de meget styrede opgaveudvalg. Vi skal have et ungdomsråd, så unge ikke kun inviteres sporadisk ind i opgaveudvalgene og vi skal have live-streaming af kommunalbestyrelsesmøderne, så borgerne kan følge med i de politiske debatter.

Enhedslisten foreslår at der skal arbejdes med minimumsnorneringer i vores daginstitutioner og flere lærere i skolerne til gavn for vores børns trivsel og udvikling. Der skal ansættes mere personale i familiecenteret og afsættes flere midler til efteruddannelse af både pædagoger, lærere og socialrådgivere.

Borgere ramt af reformer skal ikke sendes ud til tilfældige arbejdsgivere og anden aktør for at arbejde gratis, og der skal afsættes flere midler til at sikre økonomien, vis man rammes af sygdom eller arbejdsløshed.

MILJØTILTAG LANGS KYSTEN I GENTOFTE KOMMUNE

De årlige tilbagevendende gener fra ildelugtende tang langs kysten i Kommunen, dog hovedsageligt i Hellerup-området, forårsager store gener i form af stank fra rådden tang, ringe fremkommelighed, og er visuelt en sørgelig oplevelse. Besøgende, badegæster, sejlere og naturelskere bliver ramt, og borgerne i lokalområdet tvinges til at lukke døre og vinduer i perioder, hvor det er værst. Dette problem bør løses.

Forslag: Enhedslisten vil indledningsvis foreslå, at der afsættes en pulje på 0,5 mio. kr. kr. i hvert af budgetårene til en årlig oprensning i forsommeren samt efterfølgende deponering og kompostering, ved at der undersøges mulighederne for at indgå et samarbejde med Solrød Biogasanlæg.

I mellemtiden undersøger Kommunalbestyrelsen om der kan udvikles en metode til en varig løsning, således at tangen kan opfanges, inden den når stranden. Vi vil således undgå, at de store værdier, som ligger gemt i en ellers tilgængelig naturoplevelse, går tabt, så vores strande gøres attraktive for gæster og lokalbefolkning.

FØRSTEHJÆLPSKURSER

Gentofte Kommune skal udbyde gratis førstehjælpskurser til borgerne.

Forslag: Der afsættes forsøgsvis 0,1 mio. kr. i 2020 til at udbyde gratis førstehjælpskurser til de borgere, der har lyst til at deltage i et fire timers førstehjælpskursus. Beløbet vil kunne dække, at ca. 200 personer kan deltage i et kursus hos Beredskab Øst. I løbet af 2020 evalueres interessen for kurserne, hvorefter der i forbindelse med budgetaftalen for 2021-24 afsættes et passende beløb til fortsættelse af kurserne.

FLERE HJERTESTARTERE I GENTOFTE

Det er 219 registrerede hjertestartere i Gentofte, men kun 105 af dem er døgnåbne, 22 er låst inde. 92 af de 219 hjertestartere er kun tilgængelige i åbningstiden for den butik eller det sted, hvor de er placeret. De døgnåbne er ikke placeret hensigtsmæssigt ud fra en ordentlig geografisk fordeling i Kommunen.

Enhedslisten foreslår, at der bliver skabt en bedre dækning af hjertestartere i kommunen, som er tilgængelige for alle borgere hele døgnet. Kommunen skal igangsætte følgende tiltag:

 Kommunen henvender sig til ejerne af de hjertestartere, der kun er åbne i de pågældende butikkers åbningstid og prøver at overbevise dem om, at de bør placere deres hjertestarter, så den er døgnåben.

 Alle kommunens ejendomme, herunder udlejningsboligejendomme, mødesteder (fx netværkshuset mv.), plejehjem (der er overhovedet ikke registreret hjertestartere ved flere af kommunens plejehjem) forsynes med offentligt tilgængelige hjertestartere.

 Alle S-togsstationer forsynes med hjertestartere, evt. også alle busstoppesteder, så man ved hvor der er en hjertestarter i nærhed, uden først at skulle slå op på internettet.

 Kommunen laver en nøje kortlægning af, hvor der er langt til døgnåbne hjertestartere og sørger for, at disse steder får en hjertestarter, dette kan evt. delvist finansieres af fonde (evt. Trygfonden) eller af lokale handlende, foreninger eller boligforeninger. Fx kunne ejendomme med mindst 30 lejligheder tilbydes et tilskud til anskaffelse af en offentlig tilgængelig hjertestarter og et tilskud til det obligatoriske batteriskift hvert tredje år.

Forslag: Enhedslisten foreslår, at der afsættes 0,2 mio. kr. i 2020 til igangsættelse af projekt Flere Hjertestartere. Der afsættes i overslagsårene 0,1 mio. kr. pr. år til fortsat indkøb af nye hjertestartere og vedligeholdelse af eksisterende hjertestartere.

FORDOBLING AF ENERGIRENOVERINGER

Energirenovering og effektivisering af kommunens over 300 ejendomme skal fremskyndes, således at de afsatte midler i investeringsplanen for Energihandleplanen fordobles i budgetperioden 2020-2023, med afsæt i at Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse august 2019 vedtog at Gentofte blev klimapluskommune. Der forventes årlige energibesparelser på 2,0 mio. kr.

Forslag: Der afsættes 11,3 mio. kr. i 2020 og 9 mio. kr. i overslagsårene. Forslaget finansieres af investeringspuljen.

SOLCELLER PÅ BANG MIKKELSENSVEJ

Gentofte Kommune er en klimapluskommune. I forbindelse med den mangelfulde fremtidssikring af byggeriet og renoveringen der foregår på Bank Mikkelsens Vej, skal Teknik og Miljøforvaltningen iværksætte en undersøgelse af, hvordan solceller kan – eller delvist kan – dække energiforsyningen (til) i byggeriet. Der afsættes en medarbejder, der i samarbejde med arkitekten afdækker, hvor på bygningerne der kan installeres solceller.

Forslag: Forslaget fremlægges for Kommunalbestyrelsen april/maj 2020. Forslaget er udgiftsneutralt.

GENTOFTE KLIMAPLAN

Jf. ”Retfærdig retning for Danmark” har Socialdemokraterne sammen med Radikale, SF og Enhedslisten indgået en aftale om, at Danmark skal reducere drivhusgasser i 2030 med 70% i forhold til niveauet i 1990. Gentofte Kommunes klimatiltag er langt fra ambitiøse nok til at vi kan mindske CO2 udslippet med 70%. Derfor skal Gentofte Kommune udarbejde en klimaplan, der har som mål at følge aftale papirets mål om en grøn og bæredygtig fremtid.

Klimaplanen skal følge 4 spor:

Energiforbrug
Energiproduktion
Grøn mobilitet
Kommunen som klimavirksomhed.

Målet om 70% CO2 reduktion skal bruges som løftestang for øget livskvalitet, innovation, jobskabelse og investeringer i grønne miljøvenlige teknologier.

Kommunalbestyrelsen skal komme med forslag til, hvordan kommunen udvikler en systematisk forbrugskortlægning og registrering af energiforbrug, energistyring og klimarigtig drift til et klimaregnskab. Det skal bl.a. ses på følgende:

Yderligere og hurtigere energieffektivisering af eksisterende kommunale og private bygninger
Omstilling af energiproduktionen til grønne energiformer
Yderligere og hurtigere reduktion af varmeforbrug og elforbrug i boliger og virksomheder
Opsætning af flere solceller på kommunale bygninger
Skrappere energikrav ved kommunalt og privat nybyggeri
Videre udvikling og tilgængelighed af affaldssortering og genbrug
Indsamling af organisk affald fra private husholdninger
Investering og opstilling af vindmøller (havvindmøller) og varmepumper
Flere sikre cykelstier
Bedre offentlig transport, shuttlebusser og grønne transportformer
Øget brug af elbiler og opsætning af flere elladestationer
Klimakrav i forbindelse med indkøbspolitik og klimakrav til leverandører
Større fokus på forureningskilder

Forslag: I løbet af 2020 skal der udarbejdes en klima og miljøplan for Gentofte Kommune som efterfølgende skal godkendes i Kommunalbestyrelsen. Herefter påbegyndes arbejdet med at igangsætte initiativerne nævnt i forslaget, og der afsættes nye anlægsmidler til specifikke opgaver beskrevet i klima- og miljøplanen. Der skal hvert år udfærdiges et klimaregnskab i forbindelse med den årlige regnskabsfremlæggelse fra 2021. Der nedsættes et klimaråd, som understøttes af ansættelse af en projektleder. Hertil afsættes 1 mio. kr. i 2020 samt efterfølgende overslagsår.

MEDBORGERHUSE I GENTOFTE

I forbindelse med udvikling af lokalråd og samskabelsespolitik i Gentofte Kommune er der behov for, at der etableres medborgerhuse, hvor borgerne kan mødes om fælles aktiviteter, fællesspisning, møder, afholdelse af fester og lignende. I den forbindelse er det oplagt at anvende kommunens biblioteker.

Der afsættes midler til, at der afholdes borgermøder i kommunens syv bydele om etablering og anvendelse af medborgerhuse. Herefter udarbejder Kultur, Unge og Fritid i samarbejde med Lokalrådet et koncept omkring medborgerhuse, hvori indgår betragtninger om nye medarbejdere, der skal ansættes. Dette forelægges kommunalbestyrelsen maj 2020, således at økonomien for etablering og drift kan indregnes i forvaltningens budgetforslag for 2021.

Forslag: Forslaget er udgiftsneutralt. Kultur, Unge og Fritid faciliterer borgermøder om oprettelse af medborgerhuse og laver en indstilling til Kommunalbestyrelsen om etablering og drift.

FLERE BIBLIOTEKARER

Gentofte Kommunes biblioteker udgør omdrejningspunkt for mange kulturelle arrangementer, hvilket skaber fællesskaber på tværs i kommunen. Enhedslisten mener, at både kerneopgaven som bibliotek og de kulturelle tilbud skal styrkes ved at give bibliotekerne en økonomi, så begge dele kan udvikles til gavn for borgerne i Gentofte Kommune.

Forslag: Gentofte Kommunes biblioteker tilføres 5 mio. kr. i 2020 og alle overslagsårene.

UNGDOMSRÅD

De unge skal have mulighed for at udvikle et selvstændigt ungdomsliv og et aktivt ungdomsmiljø i Kommunen, og unge skal have medbestemmelse i forhold til, hvordan ressourcerne og pengene bruges i forhold til ungdomstiltag. Kommunen skal oprette ungdomsråd i samarbejde med Netværket af Ungdomsråd, så de unge selv kan udvikle input til kommunalpolitikeren og igangsætte relevante projekter.

Som kandidat til ungdomsrådet vælges man for en toårig periode, valget supporteres af skolerne og ungdomsuddannelser, hvor fokus på demokrati og den demokratiske dialog kan indgå i undervisningen.

Ungdomsråddet vil være medvirkende til at engagere Gentofte Kommunes unge i aktivt at deltage i politiske beslutninger og forandringer i Gentofte Kommune.

Forslag (udgiftsneutralt): Ungeområdet får til opgave at være tovholder for igangsættelse af et ungdomsråd og for at agere kontaktperson mellem de unge, den øvrige forvaltning og kommunalpolitikere.

KlLASSEKVOTIENTEN NEDSÆTTES TIL MAX. 24 ELEVER

Forslag: Det pålægges Børne- og Skoleudvalget at arbejde målrettet for, at klassekvotienten i Gentofte Kommunes skoler bliver på max. 24 elever, og at indemiljøet på skolerne følges tæt. Enhedslisten foreslår – jf. forvaltningens svar – at indfase en lavere klassekvotient over en tiårig periode, således at der fra august 2020 kan indføres et loft på 24 i elever i de nye 0.-klasser, og at loftet fra august 2021 er gældende for både 0.-klasser og 1.-klasser, og så fremdeles. Der skal tilføres 396.000 kr. i 2020, 1,346 mio. kr. i 2021, 2,296 mio. kr. i 2022 og 3,246 mio. kr. i 2023. Fuldt indfaset vil loftet på 24 elever koste 9,831 mio. kr. årligt at implementere.

FLERE LÆRERE ANSÆTTES

Forslag: Der ansættes yderligere 30 lærere på kommunens skoler for at kunne opfylde både inklusions- og integrationsopgaver samtidig med, at der indarbejdes mere tid til forberedelse for den enkelte lærer. Ansættelse af 30 nye lærere vil fuldt indfaset svare til 15 mio. kr. årligt. Det foreslås, at indfasningen af de 30 nye lærere skal ske over en fireårig periode, således at der i 2020 ansættes 8 nye lærere, i 2021 yderligere 8 nye lærere, i 2022 yderligere 7 nye lærere og i 2023 yderligere 7 nye lærere.

EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE OG PÆDAGOGER TIL SPECIALUNDERVISNING

Forslag: Gentofte Kommune har i årevis haft den højeste inklusionsrate af børn med særlige behov på kommunens skoler. Det har vist sig at have store omkostninger af både psykologisk, social og økonomisk karakter. Enhedslisten foreslår, at der afsættes en sær-pulje til skolernes budget med henblik på efteruddannelse af lærere og pædagoger på diplomniveau til specialpædagogisk undervisning. Der skal derfor afsættes 1 mio. kr. om året, således at fem lærere og fem pædagoger om året kan efteruddannes på diplomniveau til specialpædagogisk undervisning.

INDLICITERING AF RENGØRING

En ren skole har stor betydning for både lærings- og arbejdsmiljø. De fleste af Gentofte Kommunes skoler har udliciteret rengøringen til private firmaer, uden kvaliteten er hævet. Denne privatisering bør tilbagerulles, således at Gentofte Kommune fastansætter rengøringspersonale, som kan varetage denne opgave.

Forslag: Udgiftsneutralt forslag. I 2017 brugte Kommunen ca. 16 mio. kr. på udliciteret rengøring. Fremadrettet skal disse midler bruges på at fastansætte rengøringspersonaler på skolerne.

KVALITET I DAGINSTITUTIONER – OGSÅ I YDERTIMER

Det skal være trygt for forældre at sende børn i daginstitution! Daginstitutionerne i Gentofte Kommune har været gennem en omstrukturering og ”Potentialejagt” hvilket har medført både ændrede arbejdsforhold, og tilsyneladende dårligere vikardækning. En undersøgelse fra BUPL viser, at 7 ud af 10 pædagoger svarer, at de på en tilfældig dag i februar eller marts 2017 oplevede at være alene med den samlede børnegruppe – det er uacceptabelt, og derfor bør der tilføres ekstra midler til daginstitutionerne, således at der er ressourcer til vikarer i institutionernes budget, og at der ansættes ekstra pædagoger således, at normeringen i ydretimerne af institutionernes åbningstid bliver dækkende. Gentofte Kommune skal arbejde målrettet frem mod minimumsnormeringer og mere tid til børnene i kommunens daginstitutioner.

Forslag: I samarbejde med lokale tillidsrepræsentanter tilføres daginstitutionerne det nødvendige personale, således at ydretimerne er dækket forsvarligt ind med fagligt uddannet pædagogisk personale. Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt til at sikre ovenstående.

MINIMUMSNORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

Jf. aftalen om kommunernes økonomi og aftalepapiret mellem den Socialdemokratiske regering, Radikale, SF og Enhedslisten skal Børneudvalget i samarbejde med forældrebestyrelser og faglige organisationer fremlægge en plan for hvordan Gentofte Kommune får implementeret minimumsnormeringer.

Planen fremlægges for Kommunalbestyrelsen august 2020, således at implementeringen kan påbegyndes i budgetåret 2021.

Forslag (udgiftsneutralt): Udgifterne afholdes inden for udvalgets i forvejen vedtagne budget.

FLERE RESSOURCER TIL FAMILIECENTERET

Familiecenteret udfører en stor opgave i forhold til at løfte omstruktureringen i Børn og Familieafdelingen, og dermed undgå anbringelsessager, som har store konsekvenser for både børn og familier. Grundet det store pres på Familiecentret har forvaltningen været nødsaget til, at købe ydelser udefra. Enhedslisten har positivt konstatere, at der i forvaltningens rammekorrektioner for budgetforslaget 2018-21 var afsat 1 mio. kr. årligt til at ansætte to nye medarbejdere i Familiecentret. Der er dog behov for at ansætte flere medarbejdere til at løfte opgaven, hvorfor Enhedslisten foreslår, at der ansættes yderligere to psykologer, fire pædagoger og fire socialrådgivere. Udgiften til de nye medarbejdere foreslås ’indliciteret’, ved at benytte ressourcerne for køb af eksterne ydelser til lønudgifter.

Forslag: Familiecentret udvides med to psykologer, fire pædagoger og fire socialrådgivere. Forslaget er udgiftsneutralt, da udvidelsen af personalet dækkes af de eksisterende køb af tjenesteydelsen hos eksterne leverandører.

KURSUS I OBJEKTIVE BESKRIVELSER TIL BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER

Børn og Familieafdelingen har de sidste år gennemgået en større omstrukturering, og man forsøger at implementere en systemisk tilgang til behandlingen af børnesager.

I forbindelse med udfærdigelse af børnefaglige undersøgelser fremkommer ofte subjektive vurderinger, som har stor indflydelse på børn og forældres videre sagsbehandling, hvorfor det er nødvendigt, at der rettes fokus på, hvordan man dokumenterer mere objektivt og beskrivende i forhold til familiernes forhold/problematikker. Det er vigtigt, at Børn og Familie får skærpet fokus på kvaliteten i børnefaglige undersøgelser, således at børn, når de bliver voksne, vil kunne genkende beskrivelserne af deres familie i de udfærdigede børnefaglige undersøgelser. Ligeledes udgør de børnefaglige undersøgelser ofte grundlag for sager der behandles Børn og Ungeudvalget, hvorfor det er ekstra nødvendigt at der ikke fremkommer subjektive, normative eller urigtige oplysninger.

Forslag: Enhedslisten vil gerne afsætte yderligere 2 mio. kr. til denne kursusvirksomhed fordelt over de 4 budgetår.

FASTE PERSONALER PÅ SOCIALE INSTITUTIONER FOR BØRN

Forbruget af eksterne vikarbureauer er en udgiftstung post i flere institutioners budgetter, og derfor bør dette forbrug undersøges nærmere inden for de sociale institutioner, hvor det faste personale udgør en tryghed i beboernes dagligdag.

Forslag: Enhedslisten foreslår, at socialforvaltningen gennemgår forbruget af eksterne vikarer og i samarbejde med de faglige organisationer får afdækket, hvordan dette forbrug kan omsættes til fastansættelse af personale, således at sygefraværet kan nedbringes. Forslaget er udgiftsneutralt.

Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte

FASTE PERSONALER PÅ SOCIALE INSTITUTIONER FOR VOKSNE

Forbruget af eksterne vikarbureauer er en udgiftstung post i flere institutioners budgetter, og derfor bør dette forbrug undersøges nærmere inden for de sociale institutioner, hvor fast personale skaber tryghed i beboernes dagligdag.

KURSER I HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 23

Mennesker med handicap har ofte brug for hjælp fra flere forvaltninger og oplever at samarbejdet mellem forvaltningerne er vanskeligt at få etableret. For at have fokus på denne problematik og undgå, at borgere med handicap føler sig magtesløse i kontakten med forvaltningerne, afsættes der midler til tværsektionelle kurser i handicapkonventionens artikel 23. Kurserne tilrettelægges i samarbejde med Dansk Handicapforbund.

Forslag: Der afsættes 1 mio. kr. i 2020 for at intensivere fokus på dette område. Der afsættes 0,25 mio. kr. i overslagsårene.

RUMMELIGE BOLIGER

En del mennesker har brug for at bo på andre måder, end i familier eller alene. Det kan skyldes problemer med tidligere hjemløshed eller andre sociale eller økonomiske problemstillinger. Gentofte Kommune bør have en boligmasse, der kan rumme dette.

Gentofte kommune har boliger inden for socialpsykiatrien, der på mange planer tilbyder hjælp og støtte til de borgere, der bor i disse boliger, men tidligere hjemløse hører nødvendigvis ikke til inden for psykiatrien. Derfor befinder man sig som hjemløs, der gerne vil etablere sig, ofte i et vakuum i det sociale system og har vanskeligt ved at komme ind på boligmarkedet.

I Rummelige boliger bør der være mulighed for egen bolig, med køkken og bad, samt rum og aktiviteter, hvor der gives mulighed for at søge fællesskabet, når der er behov for dette. Ligeledes skal der være mulighed for lave mad og spise sammen.

Der bør være ansat personale i dagtimerne, som kan være behjælpelig med de problemstillinger, der eventuelt kan være for den enkelte beboer, således at denne støttes i mestringen af eget liv. Det er væsentligt, at Rummelige boliger ikke bærer bræg af et herberg, men udgør rammen om et rigtigt hjem med mulighed for en dagligdag. Beboerne har lejekontrakt på egen bolig og bidrager til fællesudgifterne. Udviklingen af rummelige boliger i Gentofte Kommune foregår i samarbejde med relevante hjemløseorganisationer, herunder foreningen SAND.

Forslag til driftsfinansiering: Der afsættes driftsmidler til ansættelse af to pædagoger, en socialrådgiver, og en sygeplejerske ti timer pr. uge til, svarende til i alt 1,5 mio. kr. pr. år fra 2021 og frem.

Forslag til anlægsfinansiering: Renovering af Teglgårdsvej 5A, således at der kan indrettes tidssvarende boliger til 10-12 borgere i egen lejlighed. Der afsættes 3 mio. kr. til ombygning til lejligheder.

Baderumsbygningen inddrages til fællesrum for beboerne og udvides således, at personalet tilknyttet Rummelige boliger har kontorfaciliteter. Der afsættes 2 mio. kr. til denne ombygning.

FLERE FASTANSATTE I PLEJEBOLIGER OG HJEMMEPLEJEN

Igen i år har Enhedslisten konstateret at vikarforbruget i kommunens plejeboliger er steget og at de primære udgifter går til et specifikt firma. Vikarbudgettet i hjemmeplejen skal undersøges, da vi har en formodning om, at vikarforbruget også her kan omsættes til fast ansat personale.

Forslag: Vikarforbruget på plejeboligerne og i hjemmeplejen reduceres så der frigøres 8 mio. kr. årligt. En del af reduktionen bruges til ansættelse af flere SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og pædagoger. Tillige anbefaler Enhedslisten at der ansættes faste vikarer på plejecentrene og i hjemmeplejen, som kender både rutiner og beboere. Det vil reducere forbruget af dyre vikarbureauer.

Arbejdsmarked

BESPARELSER PÅ ANDEN AKTØR

Enhedslisten konstaterede sidste år, at udgifterne til anden aktør inden for den beskæftigelsesrettede indsats i årene 2014–2017 var steget med 67,9 procent. I regnskabet 2018 er dette overforbrug reduceret med 21 %. Enhedslisten finder det problematisk, at private firmaer skal tjene penge på arbejdsløse, mennesker ramt af sygdom og de sidste regeringers reformer vedrørende overførselsindkomster. Opgaverne vedrørende beskæftigelsesindsatsen skal indliciteres, og Jobcentret opkvalificeres med socialrådgivere og andet fagligt relevant personale.

Der skal nedsættes et internt udvalg, der gennemgår succesraten for/fra de forskellige udbydere med hensyn til, om indsatsen har ført til reelle job og om baggrunden for, at de pågældende aktører er valgt.

Enhedslisten stiller sig til rådighed for hvilke private aktører, det er værd at undersøge nærmere.

Forslag: Udgifter til anden aktør reduceres, så der frigøres 15 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år.

FØRTIDSPENSION KONTRA RESSOURCEFORLØB

Reformerne på sygedagpengeområdet har haft store konsekvenser for syge borgere, der efter blot 22 uger kan fratages sygedagpenge og overføres til den kontanthjælpslignende ydelse – ressourceforløb. Det medfører et markant indkomsttab. I Gentofte Kommune er brugen af ressourceforløb steget med 6108,7 procent i perioden 2013–2018, i samme periode er antallet af borgere, der tilbydes revalidering, reduceret.

Enhedslisten foreslår at der på jobcentret i første kvartal 2020 indledes en undersøgelse af, hvor mange borgere i ressourceforløb, der søger om førtidspension. At man i andet kvartal af 2020 tildeler disse borgere førtidspension, da besparelsen for Gentofte Kommune ved hver borger der modtager førtidspension fremfor ressourceforløb vil have en udgiftsbesparelse på 19.292 kr. pr. år Tildeling af førtidspension skal være i et samarbejde med borgeren og ikke med afsæt i besparelsen for Gentofte Kommune. I forbindelse med budgetlægning for 2021 vil besparelsen på dette område blive tydelig.

Forslag: Forvaltningen pålægges at revisitere borgere i ressourceforløb med fysiske og psykiske lidelser med henblik på førtidspension. Forslaget forventes ikke at medføre øgede udgifter.

225-TIMERS REGLEN – EN KOMMUNAL JOBGARANTI

Alle borgere i Gentofte, der er ramt eller rammes af kontanthjælpsreglerne om 225 timers arbejde, gives en kommunal jobgaranti. Gentofte Kommune forpligter sig til enten at ansætte eller anvise arbejde til de borgere i kommunen, som ikke ved egen hjælp har haft mulighed for ansættelse i 225 timer hos en arbejdsgiver. Gentofte kommune bør tillige indgå som tæt samarbejdspartner med kommunens erhvervsliv omkring ansvaret for at sikre, at ingen borger i kommunen på kontanthjælp eller integrationsydelse, grundet 225 timers reglen, trækkes i sin ydelse, uden at borgeren forinden er tilbudt 225 timers ordinært ustøttet arbejde. Desuden kan jobs på 225 timers ordinært arbejde indarbejdes i kommunens udbudskontrakter – her skal inddrages et særligt fokus på enlige forsørgere og kvinder, der modtager kontanthjælp.

Huslejen for boliger i Gentofte Kommune er utrolig høj og med konsekvenserne af kontanthjælpsreformen og 225 timers reglen risikerer vi, at mange borgere sættes på gaden. Dette er uansvarligt for en kommune med så stor social kapital som Gentofte. Der skal etableres en kommunal erhvervsvirksomhed, der har til formål at forsyne Gentofte Kommune med varer og tjenesteydelser, hvor der oprettes kommunale stillinger til de borgere, det ikke er lykkedes at skaffe job af 6 timers varighed pr. uge.

Forslag: Forslaget indebærer, at Jobcentret fremsætter en beregning over hvor mange borgere, der vil være omfattet af kravet om 225 timers beskæftigelse. Efterfølgende afdækkes det, hvilke behov Gentofte Kommune har i forhold til at kunne optimere serviceniveauet og eventuelt lave en produktion. Da det konkrete antal berørte ikke kendes, skønnes det i forslaget, at der ville skulle oprettes 14 fuldtidsstillinger, hvor alle ansættes med kontrakter af 6 timers varighed til overenskomstmæssig løn.

Der ansættes en socialrådgiver i den kommunale erhvervsvirksomhed, der har til formål at støtte ansatte i 225 timers stillinger, i at komme i ordinært arbejde eller relevante uddannelsesforløb. Forslaget medfører merudgifter til to støttende socialrådgiver á 0,43 mio. kr., mens de øvrige stillinger vil være udgiftsneutrale, da de skal udføre opgaver, som Gentofte Kommune i forvejen køber.

REFORMRAMTE TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Kontanthjælpsreform, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers reglen, som er vedtaget af den daværende regering rammer også borgere i Gentofte. Desværre rammer disse asociale reformer også kønsmæssigt skævt, Hvilket vi i serviceringsperioden har fået bekræftet ved at spørge ind til kønsfordelingen i forhold til reformramte i Gentofte Kommune.

Derfor foreslår Enhedslisten, at der iværksættes målrettede tilbud til den enkelte kvinde ramt af reformerne, således at hun og familien får den støtte og hjælp der skal til for enten at blive tættere tilknyttet arbejdsmarkedet eller få den ydelse, der er nødvendig for at hun og familien sikres mulighed for at kunne håndtere hverdagen. I den forbindelse skal der tilføres (minimum) fem ekstra socialrådgivere til Jobcenteret, og der skal iværksættes et tværsektionelt samarbejde med børn- og familieafdelingen, således at familierne modtager relevant støtte – herunder støtte til berørte børn.

Enhedslisten vil indskærpe over for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at der i 2020 og overslagsårene sættes et skærpet politisk fokus på kvinder der er ramt af regeringernes reformer og at der iværksættes en vifte af tilbud, der skaber muligheder for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forslag: Der ansættes fem socialrådgivere i Jobcentret, svarende til en årlig udgift på 2,15 mio. kr., som skal have fokus på et tværsektionelt samarbejde, så kvinder ramt af reformerne på det sociale område hjælpes.

MENTORER

Der indledes en undersøgelse af effekten af køb af mentorer samt forbrug af interne lønudgifter inden for områderne:

 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere u. 30 år

 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager o. 30 år.

 Aktivitetsparate udd.hjælpsmodtagere

 Uddannelsesparate udd.hjælpsmodtagere

 Åbenlyst uddannelsesparate udd.hjælpsmodtagere

 Sygedagpengemodtagere

 Integrationsydelses modtagere – over og under 30 år

 Ressourceforløbsydelse

 Førtidspensionister

 Modtagere af revalidering

 Jobafklaringsføorløb

Det skønnes at mange borgere pålægges at blive tildelt en mentor, og at udgiften ikke står mål i forhold til effekten for Gentofte Kommune.

Forslag: Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2020 til en undersøgelse af Kommunens forbrug på mentorer. Undersøgelsen iværksættes i første halvår af 2020. Der forventes en besparelse inden for området på 4 mio. kr. i 2020 og 8 mio. kr. årligt i overslagsårene.

ENKELTYDELSER

Regeringer har siden 2012 reduceret ydelserne for mennesker der modtager offentlige ydelser, hvilket har medført store økonomiske problemer for de borgere der er ramt af reformerne. I Perioden 2014 – 2018 (og 19) har budgetforligspartierne i Gentofte Kommune – Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Konservative og SF – reduceret i budgettet for enkeltydelser til borgere i Gentofte Kommune der er ramt af reformer. Enhedslisten arbejder målrettet for, at fattigdomsskabende reformer afskaffes, men indtil dette lykkes, bør vi i en kommune som Gentofte sørge for at disse borgere gives bedre mulighed for at kunne søge enkeltydelser ved uforudsete udgifter. Kommunalbestyrelsen har nedsat et ”Opgaveudvalg” der arbejder med FNs Verdensmål. Verdensmål nr. 1 er afskaffelse af fattigdom.

Forslag: Enhedslisten foreslår at der afsættes midler til at hæve kommunens udgifter til enkeltydelser med 5 mio. kr. i 2020 – 6 mio. kr. i 2021 og 6,5 mio. kr. i 2022 og 2023. Ligeledes at det opgaveudvalg der arbejder med FNs verdensmål, får et skærpet fokus på afskaffelse af fattigdom og ulighed i Gentofte Kommune.

BORGEROMBUDSMAND

Kommunen er den offentlige myndighed, som har mest kontakt med borgerne. Derfor er det også væsentligt, at der er et godt samarbejde, og at borgerne bliver hørt. Enhedslisten foreslår, at der ansættes en kommunal borgerombudsmand, hvor borgere kan henvende sig anonymt omkring sager, de har henvendt sig til forvaltningen omkring. Den kommunale borgerombudsmands funktioner består overordnet i følgende:

 Bistå Gentofte Kommunes borgere i sager, der har været behandlet i én af Gentofte Kommunes forvaltninger. Dette skal ske via uvildig juridisk rådgivning og vejledning samt hjælp til at udfærdige klager over sagsbehandlingen til relevante ankeinstanser.

 Den kommunale borgerombudsmand gives fuld ytringsfrihed i relation til at rejse generelle problematikker – også i pressen. Den kommunale borgerombudsmand kan således både internt og eksternt rette kritik af forvaltningen og har, i tillæg hertil, til opgave løbende at orientere Kommunalbestyrelsen om udviklingen inden for de forskellige områder borgerombudsmanden bliver opmærksom på – herunder indstille til mulige tiltag, foranstaltninger samt ændringer i sagsbehandlingen med videre.

 I relation til den fysiske placering af en kommunal borgerombudsmand, skal denne placeres uden for Gentofte Kommunes Rådhus.

 Borgerombudsmanden skal varetage en whistleblower-funktion, der har til formål at sikre, at kommunens ansatte samt samarbejdspartnere har adgang til i god tro at videregive oplysninger om grove fejl eller forsømmelser, væsentlige og/eller gentagne fejl i kommunens administration eller borgerbetjening.

Forslag: Det foreslås, at der ansættes en kommunal borgerombudsmand, der har til opgave at tage borgernes sager op og undersøge dem nærmere. Forslaget medfører en merudgift på 2,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene, som dækker udgifter til borgerombudsmandens løn samt diverse administrativ assistance.

LOKALRÅD SOM PILOTPROJEKT

Flertallet i Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny struktur, hvor der nedsættes § 17 stk. 4 udvalg, bestående af politikere og udvalgte borgere. Enhedslisten stiller forslag om, at der sideløbende med den nye struktur gennemføres et demokratiprojekt i en bydel som et pilotprojekt. Formålet er at samskabe og inddrage lokale interessenter i rådgivende lokaludvalg. Lokaludvalgene skal fungere som bindeled imellem områdets borgere og politikerne på rådhuset og skabe dialog om spørgsmål, der har betydning for den enkelte bydel. Lokaludvalgene skal bestå af repræsentanter fra borgere, foreninger, organisationer og brugerbestyrelser m.v. suppleret med repræsentanter fra de politiske partier.

Inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger i sager, der har særlig betydning for bydelen, kan lokalrådene holde lokale møder og udarbejde høringssvar til Kommunalbestyrelsen. Lokaludvalgene kan holde borgermøder og udarbejde spørgeskemaundersøgelser, når det er relevant. Udvalgene skal kunne henvende sig til kommunens forvaltninger og politikere om lokale spørgsmål, problemstillinger og ideer, som borgere eller lokaludvalgets medlemmer ønsker at skabe fokus på. Lokaludvalgene skal fremme demokrati-, kultur- og netværksinitiativer i lokalområdet og skal råde over en pulje penge, der hvert år bevilges via det kommunale budget. Borgere og foreninger skal hvert år kunne søge støtte til arrangementer, events og projekter, som er tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende for borgere og brugere i lokalområdet.

Forslag: Kommunalbestyrelsen skal igangsætte et pilotprojekt om lokalråd i en udvalgt bydel. Der afsættes årligt 0,54 mio. kr. til en medarbejder tilknyttet pilotprojektet i budgetårene 2020 og 2021, hvorefter projektet evalueres med henblik på implementering i andre bydele.

UDVIKLING AF EN SAMSKABELSESPOLITIK

For at styrke demokratiet og inddragelse af borgerne i beslutninger og i den politiske proces, foreslår Enhedslisten, at kommunalbestyrelsen igangsætter et arbejde med at udforme en samskabelsespolitik for Gentofte Kommune. Kommuner har i dag pligt til at arrangere høringer for borgerne i forskellige sager, f.eks. i forbindelse med ændringer af lokalplaner. En samskabelsespolitik skal gå skridtet videre og inddrage borgerne og interessenter direkte som medskabere i den politiske beslutningsproces. En samskabelses-politik er både et forsøg på at videreudvikle den politiske kultur, men også en udfordring af borgernes selvforståelse som “brugere” og “forbrugere” af den kommunale service. Borgerne skal mere på banen og se sig selv som en aktiv del af demokratiet og beslutningsprocessen. En samskabelsespolitik kan bl.a. indeholde følgende:

 Principper for inddragelses af borgerne og andre interessenter

 Beskrivelse af formålet med at inddrage borgerne m.fl.

 Spillerummet for borgernes og de valgtes indflydelse

 Hvornår og i hvilke spørgsmål skal borgerinddragelse foregå

 Forvaltningen og de folkevalgtes inddragelse af borgerne i den politiske proces

I udviklingen af en samskabelsespolitik skal der bl.a. ses på mulighederne i elektroniske borgerpaneler, borgerbudgetter, borgerinddragelse i budgetprioriteringer, uddannelse af kommunale nøglemedarbejdere, og etablering af et erfa-samskabelsesforum på tværs af forvaltninger. Udviklingen skal igangsætte en proces, der både leder frem til ændringer i den politiske praksis, f.eks. arbejdsmåde og kommunikation, men som også peger på nye strukturelle ændringer som f.eks. oprettelse af lokalråd i kommunens bydele.

Forslag: Kommunalbestyrelsen afsætter 0,54 mio. kr. om året i 2020 og 2021 til at udvikle en samskabelsespolitik. Udviklingen af en samskabelsespolitik kan ske via borgermøder og et § 17 stk. 4 udvalg, hvor borgerne og lokale interessenter er med til at udforme og udvikle samskabelsespolitikken.

NY POLITISK KULTUR – FRA 19 TIL 25 VALGTE i KOMMUNALBESTYRELSEN

Som et led i udviklingen af borgerdemokratiet i Gentofte Kommune foreslår Enhedslisten, at Kommunalbestyrelsen udarbejder et forslag til en kommende udvidelse af Kommunalbestyrelsen fra 19 til 25 medlemmer. Formålet er at styrke demokratiet og sikre et mere kvalificeret politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen. Andre kommuner i Danmark har – med det samme befolkningsgrundlag som Gentofte – op til 31 medlemmer af deres byråd. Gentofte Kommune skal, som en del af de nye politiske arbejdsformer, sætte fokus på den politiske kultur og arbejdsforholdene for kommunalbestyrelsesmedlemmerne med henblik på at skabe et bedre samarbejde og nogle bedre arbejdsbetingelser for de folkevalgte.

Forslag: Ændringen af Kommunalbestyrelsen fra 19 til 25 medlemmer vil med udgangspunkt i besvarelse fra forvaltningen 2016 medføre merudgifter på ca. 0,8 mio. kr. årligt i 2022 og 2023.

LIVESTREAMING OG VIDEO WEBCAST

I forlængelse af borgerinddragelse og engagement i det politiske liv i Gentofte, er det nødvendigt at forholde sig til borgernes travle hverdag. I den forbindelse kan det ofte være svært at finde tid til at møde frem til kommunalbestyrelsesmøder. For nuværende optages kommunalbestyrelsesmøderne på bånd, hvorefter der lægges en lydfil på kommunens hjemmeside. Disse lydfiler er desværre ofte af yderst ringe kvalitet. Live streaming og video webcast af Kommunalbestyrelsesmøderne vil give borgerne mulighed for at kunne følge med i Kommunalbestyrelsens arbejde og vil være en opdatering/modernisering af kommunikationen mellem politikere og borgere.

Forslag: Indførelsen af mulighed for livestreaming af kommunalbestyrelsesmøderne ville med udgangspunkt i besvarelse fra forvaltningen medføre merudgifter på 0,35 mio. kr. i år et til etablering og drift og efterfølgende år 0,06 mio. kr. til drift.

BEDRE FORMIDLING AF KOMMUNENS ØKONOMI

Det er vanskeligt for både borgerne og de politiske partier at få indblik i budgettet og forstå, hvordan det er skruet sammen. Kommunen bør finde inspiration fra andre kommuner, der har brugt tid og ressourcer på at folkeliggøre budgetformidlingen og finde nye former for formidling af de kommunale nøgletal og budgetter. Ligeledes bør Gentofte Planen være mere informerende omkring de økonomiske disponeringer, således at borgerne har mulighed for at kunne sammenligne forbrugsudviklingen inden for de sidste fem år med forslaget til næste års budget og overslagsår.

Forslag: Det foreslås, at Gentofte Kommune sætter en proces i gang, der gør det muligt at forstå budgetterne og at formidle dem i et sprog, som borgerne forstår. Der etableres en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne, som skal udarbejde forslag til bedre budgetformidling. Løsningen skal findes inden for den eksisterende ramme og er dermed udgiftsneutralt.

KOMMUNALPOLITISK SEMINAR

Gentofte Kommunes boligpolitik har i årevis manglet at have fokus på udviklingen og udbygningen af en almenboligmasse, hvilket blev særlig synligt i forbindelse med at Gentofte Kommune, som andre kommuner, skulle løfte opgaven i forhold til at skaffe boliger til mennesker der var flygtet fra krig, sult og undertrykkelse.

Enhedslisten har af flere omgange påpeget nødvendigheden af, at der indtænkes en udvidelse af den almennyttige boligmasse i lokalplaner, og at man inddrager frivillighedsorganisationer tættere i samarbejdet omkring den gode integration. Derfor skal der afsættes midler til afholdelse af to kommunalpolitiske seminarer, hvor problematikkerne drøftes og der arbejdes målrettet med løsningsmodeller, der hurtigst muligt implementeres. I udarbejdelsen af indhold til seminarer skal en repræsentant fra hvert parti i kommunalbestyrelsen sammen med en person fra henholdsvis Netværkshuset, Venligboerne og Røde Kors formulere væsentlige punkter/problematikker.

Forslag: Der afsættes 0,15 mio. kr. til afholdelse af kommunalpolitiske seminarer samt 2 dages internat for kommunalbestyrelsen på et vandrehjem.

ETISKE KRAV INDFØRES I GENTOFTE KOMMUNES INDKØBSPOLITIK

Det er nødvendigt, at Gentofte Kommune indfører etiske krav til både leverandører og underleverandører om, at efterleve internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Herunder ILO konventioner:

 29 og 105 vedrørende tvangsarbejde

 100 og 111 vedrørende diskrimination i ansættelsen

 138 og 182 vedrørende minimumsalder for ansættelse og afskaffelse af børnearbejde

 87, 98 og 135 vedrørende organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger

 155 vedrørende sikkert og sundt arbejdsmiljø

Gentofte Kommune forventer, at kommunens leverandører og underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN´s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For at sikre sig, at kommunens leverandører overholder arbejdsklausuler, uddannelsesklausuler og etiske krav forholder kommunen sig ret til stikprøvevis at kræve dokumentation herfor. Forslaget er udgiftsneutralt.

EKSTERNE KONSULENTER

Enhedslisten mener, at det bør være synligt i budgettet, hvor mange eksterne konsulenter kommunen anvender. Forslaget forventes at danne et overblik over de faktiske udgifter, hvilket kan lægge op til en diskussion om hvordan Kommunens midler bruges bedst muligt. Enhedslisten forventer, at en kortlægning af brug af konsulenter kan føre til, at kommunen kan spare op til 10 procent af sine udgifter til eksterne konsulenter.

Forslag: Det foreslås, at der for hver afdeling i de enkelte forvaltninger oprettes en kontering, der gør det muligt for forvaltningen at danne sig et korrekt overblik over forbruget af eksterne. Ved hver postering skal det kort fremgå, hvad konsulenten har udført af opgaver. Forslaget skal medføre, at der bruges færre midler på køb af eksterne konsulenter i Gentofte Kommune. På baggrund af Enhedslistens forslag vurderes det, at der med det forbrug, der har været i Gentofte Kommune, er et potentiale for en besparelse i brugen af eksterne konsulenter på op til 25 mio. kr. årligt. Det foreslås at finde besparelse på eksterne konsulenter på 13 mio. kr. i 2020, 15 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. fra 2022.

GENERELLE RESERVER

Enhedslisten nedjusterer den opadgående budgetkorrektion under politisk ledelse og administration Generelle reserver med 7,2 mio. kr. i 2020, 8,7 mio. kr. i 2021, 3,1 mio. kr. i 2022 og 7,8 mio. kr. i 2023.

FORDOBLING AF ENERGIRENOVERINGER

Se punkt 4 under Park og Vej/Klima, Natur og Miljø.

RUMMELIGE BOLIGER

Se punkt 21 under Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte.

ELDREVNE KØRETØJER

Kommunens bil- og cykelpark skal udskiftes til el-drift.

Forslag: Der afsættes 5,0 mio. kr. i alle budgetårene, så Kommunens biler og cykler bliver eldrevne, med mulighed for almindelige cykler til det personale der prioriterer en times motion gennem cykling.

STRANDSTI OG PROMENADE

Gentofte Kommune skal undersøge muligheden for at etablere en to kilometer lang strandbred og strandsti fra Hellerup Havn til Charlottenlund Strandpark og således åbne adgangen til Øresund langs kysten.

Kommunen skal med udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforenings forslag om, at etablere en strandsti – via en årligt at dumpe sand ved Charlottenlund Strandpark, arbejde med forskellige modeller for en åbning, bl.a. ved at kombinere tilførelse af sand med strandpromenader, træbroer, opholdsplatforme og samlingssteder, således at de to kilometer lange område kan benyttes hele året og på mange forskellige måder af alle borgere i kommunen og regionen.

Visionen skal udvikles som et lokalt og regionalt projekt og forudsætter et tæt samarbejde imellem de lokale interessenter, lodsejere, borgere og de nordlige kommuner og Københavns Kommune. Wonderfull Copenhagen og Greater Copenhagen vil være naturlige samarbejdspartnere. Der skal udarbejdes et prospekt og en række kriterier, der kan danne basis for en arkitektkonkurrence.

Forslag: Gentofte Kommune afsætter 0,54 mio. kr. årligt til ansættelse af en projektleder i 2020 og 2021, der skal iværksætte undersøgelser, kontakte relevante interessenter og udarbejde et kommissorium til et § 17 stk. 4 udvalg, som skal undersøge muligheden for at etablere en strandsti og promenade fra Hellerup Havn til Charlottenlund Strandpark.

LOKALBUSSER

Der etableres som et forsøg i 2020 to ringruter med shuttlebusser for at understøtte Movias busdrift i Gentofte Kommune. Sideløbende forsøget inddrages borgere der anvender denne transportform til en dialog omkring behovet for at udbygge denne kollektive transportform. Formålet er at borgere lettere og hurtigere kan komme rundt i Gentofte Kommune og krydse det øvrige kollektive trafiknet. Forslaget vil tage højde for de borgere i kommunen, hvis rejsetid bliver besværliggjort og forlænget af aftalen indgået med Movia. Der skal være en brugerbetaling på 10 kr. for at benytte busserne og det tilstræbes at busserne er el-drevne.

Forslag. Der afsættes midler til et forsøg med to gratis shuttlebusser, hvilket vil beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Forvaltningen går samtidig i dialog med borgerne, handicaprådet og seniorrådet om behovet for at udbygge denne transportform.

FRISK MAD I PLEJEBOLIGER MED FAST PERSONALE

Borgere i plejeboliger har krav på god og frisk mad. Derfor skal det undersøges, hvad det vil koste at etablere køkkener i plejeboliger med fast personale, så der dagligt kan tilberedes frisk mad fra bunden. Når undersøgelsen ligger klar afsættes der drifts og anlægsmidler til, at der kan laves frisk mad i plejeboliger med fast personale.

Forslag: Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2020 til en undersøgelse om, hvor meget det vil koste at etablere køkkener i plejeboliger med fast personale, så der dagligt kan tilberedes frisk mad fra bunden.

FODGÆNGEROVERGANG VED SPORTSHALLEN

Der etableres et fodgænger felt ved sportshallen, så man kan passere vejen sikkert. Som forholdene er for nuværende har mange bilister al for høj fart idet de passerer Sportshallen.

Forslag: Der etableres et fodgænger felt udgifterne til etablering af en fodgængerovergang ved sportsparken anslås at koste i størrelsesorden 150.000 – 250.000 kr. (ex. projektering og tilsyn).

Finansiering:

FRIGIVELSE OG TILBAGEBETALING FRA INVESTERINGSFONDEN

Se punkt 4 under Park og Vej/Klima, Natur og Miljø.

mere fra samme område