Baggrundsgruppe

Enhedslistens baggrundsgruppe består af interesserede medlemmer, der byder ind med forskellige kompetencer og fagligheder. Det er primært en gruppe, der støtter vores kommunalbestyrelsesmedlem, Frederik Dehlholm, i hans forberedelser til udvalgsmøder og til møder i Kommunalbestyrelsen.

Når forvaltningen udsender en dagsorden til et kommende Økonomiudvalgsmøde, vurderes det, hvilke dagsordenspunkter, der er relevante at forholde sig til. Noget kan klares pr. mail, andet er der behov for at diskutere på et baggrundsgruppemøde. Møderne indkaldes efter behov.