I de igangværende sonderinger på Marienborg har Moderaterne og de radikale travlt med at lægge bl.a. Enhedslistens forslag om en formueskat i graven. Den er død, siger Martin Lidegaard.
Lad det stå et øjeblik. Men hvad er så Løkkes og Lidegaards konkrete forslag til at bekæmpe den voksende ulighed i Danmark? Hvis de to partier har nogle gode forslag, som opnår det samme, så er jeg sikker på, at der kan findes en løsning. Eller er Moderaterne og de radikale i virkeligheden ikke imod den stigende ulighed?
Og apropos ulighed: I dag offentliggør Oxfam en undersøgelse, som viser, at de rigeste 0,1% af jordens befolkning gemmer flere penge i skattely, end den fattigste halvdel af menneskeheden ejer tilsammen. Så absurd bliver det, når uligheden bare får lov til at vokse og vokse.




