Tusindvis af mennesker samledes på Christiansborg Slotsplads for at sende et klart signal: Klimakrisen kræver handling – nu.
Folkets Klimamarch samlede borgere, organisationer og politikere om et fælles krav om en mere ambitiøs og retfærdig klimapolitik. Budskabet var tydeligt: Danmark skal leve op til sine klimamål, beskytte vores natur og sikre en bæredygtig fremtid – både herhjemme og globalt.
Marchen satte fokus på et sundere fødevaresystem, rent drikkevand og nødvendigheden af international klimaretfærdighed. Samtidig var der en klar opfordring til politikerne: Hold fast i klimaloven – og hæv ambitionerne.
Klimakampen handler ikke kun om CO₂. Den handler om ansvar, fællesskab og vores fælles fremtid.




