Vi kan ikke undvære de faste fagudvalg

Opgaveudvalgene i Gentofte er et lille demokratisk fremskridt, men den nye struktur afmonterer demokratiet i det kommunale maskinrum

Af Jeanne Toxværd, Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Gentofte

Hans Toft rejser i øjeblikket land og rige rundt for at fortælle kommunalpolitikere og nysgerrige embedsmænd om Gentofte Kommunes nye politiske struktur og om erfaringer med at nedsætte opgaveudvalg (§ 17.stk. 4-udvalg), hvor borgere, politikere, embedsmænd og lokale aktører udvikler politik. Opgaveudvalgene er en positiv erfaring, men med til historien hører, at de mange opgaveudvalg erstatter møder i de faste udvalg, som er det centrale maskinrum, hvor politikere, udvalgsformænd og embedsmænd mødes, deler viden, skubber til sager og kontrollerer, hvordan den vedtagne politik udmøntes.

Kommunalpolitikeren som aktiv aktør
Udvikling af den politiske arbejdsform og opgaveudvalgene italesættes ud fra et mantra om, at politikerne skal gå ind i en ny rolle og overlade enkeltsagerne og den kommunale service og drift til embedsmændene. I stedet for skal de udvikle politik sammen med borgerne. Der er bestemt behov for at udvikle politikernes rolle, men præmissen om, at de stående udvalg kan erstattes af opgaveudvalg, bygger på en illusion og er på sigt en afvikling af det kommunale selvstyre.

Håndteringen af enkeltsager, kontrol af den politiske magt og embedsmændenes udmøntning af de politiske beslutninger må ses som nogle af kerneopgaverne for den valgte politiker, som skal være i løbende dialog med borgerne, og kunne agere på borgernes kritik og ønsker. Det skal naturligvis ske på en professionel måde, hvor politikeren forstår og anerkender de forskellige aktørers roller, men politikeren skal være med for at sikre den politiske ledelse og skal være parat til at justere kursen, hvis og når der er behov for det.

I den akademiske verden kan man hurtigt blive enige om, at se ned på enkeltsager og politikernes håndtering af disse. Men faktum er, at enkeltsager skaber interesse, medieomtale, offentlig debat, borgerinddragelse og fører til en lokal debat om den kommunale service, borgernes behov og politikernes mulighed for at skabe ændringer.

Centralisering af borgmesterens magt
I Gentofte har man – for at politikerne kan få tid til at deltage i opgaveudvalgene – skåret de stående udvalg ned fra 12 til 4 møder om året! Det har betydet, at politikerne har mistet overblikket og udvalgenes rolle og funktion i det kommunale demokrati er blevet uklar. Borgmesteren slipper for bøvlet med oppositionens mange spørgsmål, så det er klart, at borgmesteren er meget begejstret for den nye politiske struktur.

Alle økonomiske beslutninger i fagudvalgene er i forbindelse med den nye politiske struktur blevet samlet i Økonomiudvalget. Men møderne i Økonomiudvalget i Gentofte varer ofte kun én time! Så her er sagerne tilsyneladende kun formelt på dagsordenen. Realiteten er, at magten er blevet centraliseret, og at det i dag er borgmesteren, der tager alle vigtige beslutninger.

De Konservative i Gentofte har insisteret på, at det politiske flertal de har i Kommunalbestyrelsen også skal gælde partiernes repræsentation i opgaveudvalgene og holder på den måde oppositionen ude af de fleste udvalg. Det har de ret til, men hvis de ville, kunne de skabe en bredere deltagelse på basis af kompetencer og kvalifikationer. I den virkelige verden har opgaveudvalgene altså givet borgmester Hans Toft mere "ro på bagsmækken" og langt mere personlig magt.

Evaluering til dumpekaraktér
I efteråret 2016 har professorerne Jacob Torfing og Eva Sørensen fra Roskilde Universitet, evalueret den nye struktur. I Enhedslisten Gentofte har vi givet evalueringen dumpekaraktér og kalder den et "politisk bestillingsarbejde", der forsøger at beskrive et glansbillede. Det er tydeligt, at evaluator har taget parti for opdragsgiveren (Hans Toft), som betaler for undersøgelsen, der er både ukritisk og overfladisk. Evalueringen går ikke i dybden med de demokratiske dilemmaer og den politiske kultur. Professorerne er desværre ikke blot neutrale forskere. I deres evaluering betegner de projektet som "den mest gennemgribende, ambitiøse og modige omlægning af en dansk kommunalbestyrelses måde at arbejde på."

En god og uvildig evaluering burde undersøge, hvordan politiske flertal og mindretal oplever den nye politisk struktur. Hvordan har kommunen og det politiske flertal udvalgt borgere og interessenter til opgaveudvalgene? Professorerne burde undersøge, om der er foregået et "politisk skyggespil"? Det er desværre heller ikke undersøgt hvordan det politiske flertal via strukturen har påvirket opgaveudvalgenes arbejde, dialog og resultater. Professorerne burde ligeledes have undersøgt, hvordan færre møder i de faste udvalg har påvirket muligheden for demokratisk indflydelse. Hvordan oplever politikerne – med den nye struktur - deres kerneopgave i de lokale demokrati?

Forudbestemte konklusioner
På trods af at 71 % af politikerne i undersøgelsen er uenige, og 12 % svarer at de er meget uenige i at fagudvalgene evt. nedlægges, foreslår professorerne i evalueringen nedlæggelse af fagudvalgene som en af flere fremtidsscenarier. Professorerne konkluderer ligeledes at de kvartalsvise økonomirapporter styrker det politisk-strategiske overblik, på trods af at 83 % af de adspurgte politikere i undersøgelsen er uenige i dette. Det er blot et par eksempler på, at professorerne fejl- og overfortolker deres egne data. De er ikke uvildige og forsøger at nå frem til en forudbestemt konklusion.

Der er ikke tilfredshed med evalueringen blandt alle Gentoftes kommunalbestyrelsesmedlemmer. Da professorerne fremlagde resultaterne af rapporten ved et temamøde, blev der ikke åbnet mulighed for at stille spørgsmål eller få en debat. Når man læser eller hører om erfaringerne fra Gentoftes nye politiske struktur, så er det værd at huske på!

En ting er, at nogle af opgaveudvalgene har fungeret godt – om end de har været meget styret af forvaltningen, noget andet er, hvad opgaveudvalgene og den nye struktur har betydet for det øvrige kommunale demokrati?

Meget mere demokrati i Gentofte
Enhedslisten i Gentofte går ind for § 17.stk. 4 udvalg som en videreudvikling af det kommunale demokrati. Men vi vil fastholde de stående udvalg, som vi opfatter som "det kommunale maskinrum". Nogle fagudvalg kan formentlig nøjes med at holde 6 møder om året. Det må være op til en lokal vurdering.

Enhedslisten ønsker meget mere demokrati og borgerinddragelse end det p.t. sker i Gentofte. Vi har foreslået at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer hæves fra de nuværende 19 til 25. Vi har foreslået elektroniske borgerpaneler og nedsættelse af lokalråd af borgere og foreninger, der får høringsret og en pose penge til at udvikle lokalsamfundene. Vi mener, at Gentofte Kommune skal formulere og vedtage en samskabelsespolitik i samarbejde med borgerne. Vi går ind for en ny politisk kultur, der skaber et meget bedre politisk samarbejde i udvalg og i kommunalbestyrelse. Vi ønsker en bedre politisk samtale.

BilagStørrelse
Liste Ø om den nye politiske struktur i Gentofte.pdf48.13 kB