Ny politisk struktur

Gentofte Kommune har på forsøgsbasis indført en ny politisk sturktur, hvor de faste udvalg holder færre møder og kommunalpolitikerne bruger mere tid på at gå i dialog med borgerne i såkaldte opgaveudvalg. Læs om Enhedlistens holdnig til den nye struktur.

Enhedslisten er enig med kommunalbestyrelsen i, at der er behov for at udvikle de politiske samarbejdsformer og den politiske kultur i kommunalbestyrelsen og i de faste udvalg - og ikke mindst i forhold til borgerne, der skal inddrage meget mere i den politiske proces.

Budgetpartiernes (Socialdemokratiet, Radikale, Knservative og Venstre) forslag til "Ny politisk arbejdsform tættere på borgerne" bygger ikke på en grundig analyse af den nuværende politiske strukturs styrker og svagheder, ligesom forslaget er en tynd kop the i forhold til at inddrage borgerne i den politiske proces. Enhedslisten mener, at initiativet til en ny politisk struktur er meget vidtgående, og at det forringer den demokratiske proces i kommunen.

Forslaget kommer, fordi det konservative flertal tilsyneladende ikke ønsker at lytte til Liberal Alliance og Enhedslisten, der som to nye partier i Kommunalbestyrelsen, er meget aktive og løbende fremlægger alternative politiske ideer og forslag.

Fjerner den politiske indflydelse

Med forslaget fjerner man indholdet af de stående politiske udvalg, hvor partierne sidder rundt om bordet og kan diskutere den kommunale service og forvaltningens praksis og beslutninger. Alt sammen noget, der har afgørende betydning for borgernes liv og dagligdag. Fremover skal udvalgene hovedsageligt beskæftige sig med "tværgående, helhedsorienterede og den langsigtede udvikling gennem politikudvikling og opfølgning på vedtagene politikker."

De folkevalgte skal ikke beskæftige sig med, hvordan politikken udmøntes konkret i forhold til den enkelte borger, man skal ikke forholde sig til forvaltningens sagsbehandling af borgerne, men kun forholde sig til de overordnede linjer. Dermed afmonterer man kernen i det lokale demokrati, hvor borgerne kan henvende sig til de lokale politikere med problemer og sager, som de ønsker at politikerne tager op. Det har stor demokratisk legitimitet, at de valgte politikere fungerer som borgernes talerør i konkrete sager. Ved at tømme de stående udvalg for konkrete sager og sagsbehandling kommer de folkevalgte til at mangle konkret indsigt i kommunens administration og service, og man fjerner den demokratiske og politiske dialog om den kommunale service. Det er via de faste udvalg, at politikerne lærer deres stofområder at kende og det er i disse udvalg alle forstår forvaltningernes udfordringer og at der er en lang række politiske valg som skal tages.

Den nye struktur har betydet, at det er blevet meget mere vanskeligt for partierne i Kommunalbesty-relsen af fastholde et økonomisk overblik. Det er især et problem for partier med få mandater. 

Udvalg med borgerdeltagelse

Det faglige og politiske indhold skal fordels enten på § 17. stk. 4 udvalg, hvor nogle enkelte borgere kan inddrages i udvalgsarbejdet eller behandles i Kommunalbestyrelsen og i Økonomiudvalget. Enhedslisten støtter tankerne i øget brug af § 17. stk. 4 udvalg, hvor der er bedre mulighed for at inddrage borgerne. Men det må ikke ske på bekostning af at fjerne indflydelsen fra de fast udvalg. Selvom de nye udvalg kun er rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen, fastholder det konservative flertal, at udvalgene skal sammensættes, så de altid har et konservativt flertal af kommunalpolitiske medlemmer. Det er snæversynet og viser, at man ikke mener det alvorligt, når man siger, at man vil lytte til borgerne. Man vil gerne lytte, men borgerne skal ikke tro, at de skal bestemme noget.

Pres på kommunalbestyrelsesmøderne

Når man fjerner den politiske indflydelse i de faste udvalg, vil der ske det, at de politiske partier, som får mindre indflydelse, er nødt til at bruge kommunalbestyrelsesmøderne til at tage store som små sager op, da der ikke er andre fora, hvor disse ting kan diskuteres. Derfor vil den nye struktur føre til meget lange kommunalbestyrelsesmøder og diskussioner imellem politikere, der ikke på forhånd har testet hinandens synspunkter af (som man i dag gør i de faste udvalg). Enhedslisten har længe ment, at Kommunalbestyrelsesmøderne er for indholdsløse, fordi alle spørgsmål i forvejen er handlet af i de faste udvalg eller i Økonomiudvalget. Men vi erkender, at der er en værdi i, at kommunalpolitikerne mødes imellem møderne, udveksler informationer og synspunkter, inden de kommer op på kommunalbestyrelsesmøderne.

Politikerne har på kommunalbestyrelsesmøderne ikke mulighed for at stille opklarende spørgsmål til forvaltningerne, hvilket gør at møderne i Kommunalbestyrelsen kun kan tolkes ud fra borgmesterens fortolkning.

Forslaget til en ny politisk struktur er ikke gennemtænkt, men det værste er, at det giver de politisk valgte betydelig mindre indflydelse på beslutningerne, og det gør det vanskeligt for politikerne at kontrollere, justere og udvikle den kommunale service i forhold til borgerne. Lige bortset fra borgmesteren, der som eneste ansatte har alle døgnets timer til at være i dialog med forvaltningen. Men det er måske også dét, der er meningen med det hele?

Færre emner i udvalgene

Enhedslisten mener, at man skal gå en hel anden vej, hvis man skal inddrage borgerne mere i den politiske proces. Det kan være relevant at skære lidt ned på møderne i de faste udvalg, til f.eks. hver anden måned, men udvalgene skal generelt have de samme opgaver som i dag. Enhedslisten vil gerne være med til at fjerne en række opgaver fra udvalgene, men disse opgaver skal være klart definerede - opgave for opgave. På den måde kan man aftale fra sag til sag, hvilke emner, temaer og sager, der skal overlades til forvaltningen eller til Kommunalbestyrelsen. Det kan samtidig give tid og plads til at nedsætte en række § 17. stk. 4 udvalg.

Opbyg lokalråd

Enhedslisten mener at der skal ske en borgerinddragelse via nedsættelse af lokaludvalg i hver bydel, ligesom man har gjort det i Københavns Kommune. Lokaludvalgene skal fungere som bindeled imellem områdets borgere og politikerne på rådhuset og skabe dialog om spørgsmål, der har betydning for bydelen. Lokaludvalgene skal bestå af repræsentanter fra foreninger, organisationer og bruger-bestyrelser, suppleret med repræsentanter fra de politiske partier – personer som partierne frit kan udpege, så de valgte politi-kere aflastes tidsmæssigt, så der kommer mange flere politiske repræsentanter i spil.

Inden Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger i sager, der har særlig betydning for bydelen, kan lokalrådene (som i Københavns Kommune) holde lokale møder og udarbejde høringssvar til Kommunalbestyrelsen. Lokaludvalgene kan holde borgermøder og udarbejde spørgeskemaunder-søgelser, når det er releevant. Udvalgene skal kunne henvende sig til kommunens forvaltninger og politikere om lokale spørgsmål, problemstillinger og ideer, som borgere eller lokaludvalgets medlemmer ønsker at skabe fokus på.

Skal selv kunne beslutte

Lokaludvalgene skal fremme demokrati-, kultur og netværksinitiativer i lokalområdet og skal råde over en pulje penge, der hvert år bevilges via det kommunale budget. Borgere og foreninger skal hvert år kunne søge støtte til arrangementer, events og projekter, som er tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende for borgere og brugere i lokalområdet.

 

Den nye politiske organisering i Gentofte er en centralisering af magten.

Af Jeppe Lund, Villabyerne

Borgerne skal inddrages tidligere i den politiske proces, men det modsatte kan ske. Det frygter Liberal Alliance og Enhedslisten, der begge har ét medlem af Kommunalbestyrelsen.

De to partiers medlemmer stemte derfor også imod den beslutning, som de resterende 17 medlemmer af Kommunalbestyrelsen vedtog tirsdag aften i sidste uge.

http://gentofte.lokalavisen.dk/enh-og-la-magten-centraliseres-den-nye-politiske-organisering-i-gentofte-er-en-centralisering-af-magten-det-mener-liberal-alliance-og-enhedslisten-/Lokale-nyheder/20150601/artikler/706019838/1048

 

Emneord: